
Om institutionen
Pattaya Orphanage er en veletableret institution i Pattaya, som siden 1981 har arbejdet for at skabe trygge og stabile rammer for børn uden familie. Institutionen huser både mindre og større børn og arbejder med omsorg, skolegang og social udvikling. Flere børn har handicap.
Der lægges vægt på struktur, uddannelse og en stabil hverdag for børnene.
Behov og støtte
Som mange børnehjem i regionen er der løbende behov for støtte til:
- Daglige fornødenheder
- Uddannelsesmaterialer
- Medicinske udgifter
- Vedligeholdelse af faciliteter
Støtte kan formidles gennem Hjælp Thailands Børn, som arbejder for ansvarlig og dokumenteret støtte i dialog med institutionens ledelse.
Vores besøg
I februar 2026 besøgte vi Pattaya Orphanage og Sotpattana School for preschool children with disabilities.
Besøget er et led i vores arbejde for at skabe dokumenterede og langsigtede samarbejder i Thailand og for at danne et direkte og personligt indtryk af institutionens arbejde og behov.
Under besøget fik vi mulighed for at se faciliteterne, tale med ledelsen og opleve dagligdagen på tæt hold. Foreningen prioriterer fysisk tilstedeværelse og dialog for at sikre gennemsigtighed og ansvarlig støtte.
Børnehjemmet har efterfølgende omtalt besøget på deres officielle hjemmeside. Læs mere her

Du kan læse mere om Pattaya Orphanage arbejde via deres officielle hjemmeside her
